|
Kontakt |
Neuropsykologisk undersøgelse. Hvorfor?
Neuropsykologisk
undersøgelse af en voksen:
- En
neuropsykologisk undersøgelse skaber baggrund for en vurdering af hvilke
færdigheder, der er bevaret og hvilke, der måske er forringet.
- En
neuropsykologisk undersøgelse kan være et vigtigt led i de undersøgelser
der gennemføres for at få stillet en diagnose,
som kan give en forståelse af en sygdom eller skade.
- Undersøgelsen
kan være med til
at fastlægge på hvilke områder, den enkelte har brug for hjælp til at
kunne klare sig med sit ændrede funktionsniveau.
- Undersøgelsen
kan bruges til at belyse mulighederne for arbejde, revalidering,
arbejdsophør eller uddannelse.
- Undersøgelsen
kan belyse spørgsmål i forsikringssager.
Neuropsykologisk
undersøgelse af et barn:
- En
neuropsykologisk undersøgelse af et barn i skolealderen kan komme til at
udgøre et vigtigt arbejdsredskab for barnets lærere, og kan desuden give nogle nye synsvinkler på barnet.
- Den
neuropsykologiske undersøgelse tager sit udgangspunkt i de anamnestiske
oplysninger, fx vedr. fødsel, sygdomme og evt. ulykkeshændelser.
Desuden er det vigtigt at fremskaffe oplysninger fx mht. tale/sprog, renlighed og adfærd; samt om
skoleforløb.
- Ved
en neuropsykologisk undersøgelse undersøges barnets færdigheder
mht. hukommelse, koncentration, problemløsning og sansemotorik.
- Resultatet
af undersøgelsen bliver vurderet sammen med aktuelle oplysninger af skolefaglig art,
og sat i
relation til viden om hjernens funktioner.
- Resultatet
afleveres i form af en skriftlig rapport, hvor der som en vigtig del er et
afsnit med forslag til de foranstaltninger af neuropsykologisk og
pædagogisk art, som skønnes at være relevante på baggrund af
undersøgelsen.
|