|
Kontakt |
Ordblindhed (dysleksi).
Hvad er ordblindhed?
Ordblindhed er det danske ord for en
udebleven eller mangelfuld udvikling af læsefærdighed.
Undersøgelse for ordblindhed:
Først undersøges om pågældende har fået lært bogstavernes navne, - samt
om sproglydene kendes.
Dernæst om vedkommende kan opdele en lydlig rækkefølge i de bestanddele, som
den består af, samt om det er muligt at læse og stave visse ord.
Herefter undersøges
hukommelsen, samt færdighed i at kunne læse et ukendt ord.
Der
holdes under forløbet konstant øje med koncentrationsevnen som også
bliver undersøgt.
Profil for afhjælpning (behandling af ordblindheden) tegnes:
Nogle særlige tests af
neuropsykologisk art medvirker til, at der gennem analysen af testresultaterne
kan tegnes en profil over stærke og gode sider i relation
til læsning og stavning. En sådan profil kan i de fleste tilfælde
senere omformes til en årsagshypotese for den manglende- eller stærkt
forsinkede læseudvikling. Og der kan herefter i de allerfleste tilfælde skitseres en farbar vej for
at pågældende sansynligvis vil kunne lære at læse og stave.
Efter et vellykket forløb kan man sige at den neuropsykologiske undersøgelse
på et tidspunkt var "nøglen" til at det pågældende menneske fik
lært at læse.
For en ordblindelærer
eller læsepædagog er en neuropsykologiske undersøgelse et
vigtigt redskab.
|